Nedenstående er en kort beskrivelse af, hvordan en dag ser ud i Engtoften. 

Når vi åbner om morgen, kl. 6.00 starter vi stille og roligt med at modtage de første børn og gøre klar til morgenmaden, for de børn, der ikke har nået at spise hjemmefra. Vi spiser samlet ved det store bord i køkkenet. Morgenmaden slutter kl. 7.30

Kl. 7.30-9 møder de resterende medarbejdere ind og stuerne åbner løbende. Vi samles på en stue i vuggestuen og en stue i børnehaven indtil kl. 8 og herefter åbner de andre stuer, når de fleste er mødt ind.

Kl. 9-11 er der forskellige aktiviteter på stuerne og børnene er delt op i mindre grupper. Børnene er delt op i det antal grupper der er medarbejdere til. Fx: Er der 3 medarbejdere på stuen er børnene delt op i 3 grupper. En formiddagsaktivitet kan være planlagt på forhånd eller den kan opstå spontant, fx hvis børnene viser interesse for noget specielt som personalet griber fat i.

I perioder arbejder stuerne med forskellige temaer og traditioner og der arbejdes nogle gange på tværs i hele Engtoften.

Kl. 11 spiser vi frokost. Børnene hjælper med at dække bord og dele ud. Alle børn får hver dag mad som er lavet i vores køkken.

Kl. 12-1345 er alle børn, i børnehaven udenfor på legepladsen, hvor der foregår en masse aktiviteter også. Børnene i vuggestuen sover middagslur og medarbejderne afvikler pauser, møder og andet. 

Kl. 14 - 1445 spiser vi eftermiddagsmad på alle stuerne. Herefter er der igen aktiviteter og børnene begynder at blive hentet.

Kl. 16.30-17 samles vi på en stue i børnehaven og gør klar til at sige tak for idag.

Kl. 17 lukker Engtoften.

 

 

Senest opdateret 23.02.2022