Engtoften
Toften og Engen åbnede i 1971 som to ny opførte daginstitutioner.
Den 1. februar 2009 blev Engen og Toften sammenlagt og fik navnet Engtoften. Senest i 2014 blev afd. Engen og Toften sammenbygget, og er nu en stor daginstitution: ENGTOFTEN
Vi er nu en integreret daginstitution med vuggestue og børnehave. Vi er normeret til 120 børn.
Børnene får ikke noget stueskift, før de skal starte i børnehaven. Børnene er i trygge rammer og med de samme voksne i deres første år i institutionen. Personale og forældre får et godt kendskab til hinanden til gavn for børnene. De lærer af hinanden f.eks. hvordan leger man sammen, hvordan spiser man, hvordan kravler man op på en trip Trap stol. Børnene lærer omsorg og respekt for hinanden og hjælpsomhed. Børnene opbygger venskaber og relationer på tværs af huset efterhånden som de vokser og opdager nye steder i Engtoften.
Vores fornemmeste opgave er, at vi møder børnene på det udviklingsniveau de er på.
Børnesammensætning m.m.
- I Engtoften har vi ca. 120 børn (144 enheder) fordelt på flg. måder:
- 4 grupper med 11 børn i i vuggestuen.
- 3 grupper med 22 børn i børnehaven.
Legepladsen
Engtoftens legeplads er meget stor med gode muligheder for fysisk udfoldelse, ligesom der er god mulighed for mange forskellige lege og aktiviteter. I centrum af legepladsen er der en stor bakke i mange niveauer som bliver brugt til mangt og meget, og hvor børnene kan lege. Om vinteren er bakken god som kælkebakke, om sommeren god til at lave en vand rutchebane. Vi har en sti til cykling, løbehjul og mooncars, og der er buskadser, legehuse, sandkasser, gynger og andre legeredskaber. Vi har også en bålplads, hvor vi ofte laver bålmad.
Vi bruger legepladsen meget flittigt og er ude hver dag. De største af vores børn får efter aftale med forældrene, lov at være alene ude på legepladsen fire børn ad gangen. Aftalen er indgået i samarbejde med bestyrelsen. Der er løbende opsyn med børnene, når de er alene på legepladsen.
En gang årligt gennemføres der et legepladstilsyn foretaget af en professionel legepladskonsulent og Glostrup kommune.
Elcykler
I Engtoften er vi så heldige at have 3 elcykler, dem bruger vi ofte til længere ture, det er sjovt, hurtigt og nemt. Vi har selvfølgelig cykelhjelme og børnene er spændt fast.
Henvisning
Her kan du finde relevante oplysninger vedr. børn i daginstitutioner
Personale
Vi er en mangfoldig personalegruppe, bestående af pædagoger og pædagogmedhjælpere, yngre og ældre medarbejdere, og vi har alle samme mål og fokus på kerneopgaven, nemlig børnene og vi er meget optagede af:
- At daginstitutionen er et af de første og helt afgørende led i det lille barns udvikling og læring.
- At arbejdet med børn i alderen 0-6 år i nutidens samfund nødvendiggør en regelmæssig ajourføring af viden om børns udvikling.
- At faglig udvikling sker via læreprocesser og refleksion over egen praksis.
Stuerne:
Vuggestuen:
Brumbasserne: Annette, Ditte J og pædagogstuderende
Myrerne: Nanna, Sandra og Kristina
Mariehønsene: Charlotte, Malene og Louise
Kålormene: Nadia (barsel), Maiken, Mikkel og Camilla
Børnehaven:
Sommerfuglene: Malene, Tina og Nikolai
Guldsmedene: Gitte, Ditte T og Rona
Græshopperne: Christel, Casper og Mikkel
Køkkenassistenter: Sofie og Shahla
På kontoret finder I Helena, som er dagtilbudsleder og ind i mellem Malene, som er daglig pædagogisk leder. Malene er ofte ude i praksis og er at finde på de forskellige stuer, alt efter hvor der er konkrete opgaver.
Vi har både fuldtids- og deltidsmedarbejdere. Derudover har vi fast tilknyttet 1-2 vikarer.
To gange om året modtager vi pædagogstuderende i et ½ års praktikforløb ( Brumbasser ) samt i et 7 ugers forløb ( Græshopper).
Alle ansatte er underlagt tavshedspligt i henhold til forvaltningsloven kapitel 8 fra § 27 – 32
Alle ansatte er underlagt udvidet underretningspligt vedrørende børn og unge under 18 år i henhold til servicelovens § 35, stk. 1-3